Klimaet i San Sebastian |
San Sebastian har et behageligt kystklima, der er karakteriseret ved varme somre og milde vintre og en del nedbør i løbet af året. Sommerens gennemsnitstemperatur ligger på mellem minimum 18º C og sjældent over 30º C. Temperaturen kan falde om aftenen, så pak en let jakke, hvis du har tænkt dig at gå en tur langs stranden eller promenaden. Der er mindre nedbør end resten af året, men der kan godt komme en byge i ny og næ. Om sommeren har man ti dejlige solskinstimer om dagen. Det varme (og ofte bølgende) vand i bugten ligger på omkring 19-22º C – ideelt til vandsport såsom surfing, windsurfing, body boarding og dykning. I vintermånederne ligger temperaturen fra omkring 9º C og sjældent under 5º C. Det er den vådeste, mest vindrige årstid, selvom vandtemperaturen stadig er forholdsvis høj på omkring 9-13º C. Den bedste måde at få varmen på om vinteren er ved at spise et måltid på en traditionel sidrería (ciderhus) og nyde duften af de nyåbnede æbleciderfade. Hvis man kommer forår eller efterår, kan man forvente milde temperaturer i dagtimerne og gennemsnitligt 8,5 timer solskin om dagen. Begge årstider kan dog være lidt uforudsigelige vejrmæssigt. Hvis man gerne vil have en dukkert i bugten i en rimelig vandtemperatur, er det tidlige efterår at foretrække frem for det sene forår.
![]() Temperatur gennemsnitlige Cº
Dagtimerne
|