Som en moderne europæisk hovedstad, kan man også i Lissabon købe en lang række fremmedsprogede blade og aviser. Der er et mylder af kiosker og boghandlere, og det er ikke svært at finde noget at læse i på ens eget sprog. Selv den mindste kiosk kan have dusinvis af engelske blade, adskillige på fransk, tysk, italiensk og spansk, og der er aviser på spansk, italiensk, fransk, hollandsk, engelsk, tysk, ukrainsk, russisk osv.
Den bedste engelsksprogede information om begivenheder findes i det månedlige blad Follow Me Lisboa, der kan fås gratis på de forskellige Lisboa Welcome Centres og på turistkontorer. Landets engelsksprogede ugeavis hedder Portugal News. Et lækkert blad, Essential Lisboa, giver up-to-date oplysninger om barer og restauranter.
|