Hvornår skal man tage til Évora? |
Vinter, forår, sommer eller efterår – alle årstiderne har deres egen charme. Alentejos sydlige vinde - lige fra solskin til en kølig brise - er altid uimodståelige. Hvis man er naturelsker, er foråret den bedste tid på året at besøge Évora. Her er man med til fødslen af en ny årstid, og man kan opleve de vilde blomster blomstre. Den smukke slette og de åbne vidder giver til et yderst betagende scenarie om efteråret. Men der vil altid være spændende begivenheder i Évora, uanset hvilken årstid man kommer. Mellem maj og juni kan man besøge det spændende og traditionsrige Feira S.João, som er et marked med mange kulturelle aktiviteter. Markedet anses for at være det mest populære marked i Alentejo, og her er alt lige fra portugisisk håndværk til gastronomi og musik. Arrangementet varer i 12 dage, og her er sjov og underholdning for alle. I juli er luften fyldt med den søde lyd af musik takket være Festival Évora Classica (Évora-festival for klassisk musik). Denne festival var oprindeligt tænkt som et tre-dages arrangement, der udelukkende skulle dreje sig om klassisk musik. I dag er festivalen en kendt og velrenommeret begivenhed, som samler musikere fra hele landet, der kommer for at opleve den kulturelle mangfoldighed gennem musikken. Festivalen finder sted i det imponerende Palacio de Cadaval (Hertugen og Hertuginden af Cadavals ejendom) og har år efter år opnået den fortjente respekt og beundring. Når vi nærmer os november og december kan man tage til Pateo do Salemo, hvor man kan opleve FIKE, Évoras internationale kortfilmsfestival. Uanset om man har et lidenskabeligt forhold fotografering eller ej, vækker de viste værker altid stor opmærksomhed. Hvert år vises der kortfilm, skabt af kommende filmfolk fra hele verden. Der uddeles præmier efter forskellige kategorier, og vigtige personligheder inden for filmindustrien holder foredrag. Det kan være en spændende oplevelse i ferien. Alle arrangementer er lette at finde og ligger tæt på byens historiske centrum (ca. 4 - 10 minutters gang). Da alt ligger tæt ved hinanden, anbefaler vi, at man parkerer bilen og går en tur igennem byen. Når man planlægger en tur til Évora er det også vigtigt at huske på, at nogle steder kan være lukket eller vanskelige at komme ind i på grund af nationale helligdage. Nogle af de vigtigste datoer er den 1. januar, Frihedsdagen den 25. april, og arbejdernes internationale kampdag den 1. maj. Da størstedelen af den portugisiske befolkning er romersk-katolske er påske, juleaften og juledag, der fejres den 24. og 25. December, store helligdage. Allehelgensdag den 1. november og Uafhængighedsdagen den 1. december er også vigtige datoer i Portugal. Klik på linket Vejret i Évora for at få yderligere informationer om klimaet. |