Hvornår skal man tage til Barcelona |
Barcelona er et internationalt rejsemål, hvor der sker noget året rundt. Den stilfulde regionale hovedstad ligger lige ud til Middelhavet, så både de lokale og de besøgende kan drage fordel af de milde kysttemperaturer. Gaudís by syens aldrig at slumre længe ad gangen. Her har man nationale festdage som f.eks. Karnevallet (en stor fest i den nærliggende by Sitges) og nytårsaften plus særlige festligheder, som man kun finder i Barcelona og Catalonien. I dette afsnit kan du læse om, hvornår det er et godt tidspunkt at tage til det smukke Barcelona, så du får så meget ud af dit besøg som muligt. Om foråret er der gang i den sociale kalender med Skt. Georgs dag - en hyldest til Barcelonas skytshelgen. Så er det tid for romantik. Mændene giver roser til kvinderne, og til gengæld får mændene en bog. Om sommeren kan turisterne deltage i kunst- og musikfestivaler lige fra Sonar, som er en hyldest til elektronisk musik, til den eksplosive festival Sant Joan med det mest fantastiske fyrværkeri. Senere på sæsonen er der dans, musik og teater over hele byen under Grec Arts Festival. Om efteråret er der flere forskellige festivaler, bl.a. La Diada (den catalanske nationaldag). Det er faktisk en dyster dag, hvor man mindes belejringen af Barcelona i 1714 under Den spanske arvefølgekrig og den efterfølgende undertrykkelse af det catalanske selvstyre. Efter nationaldagen (11. september) fejres den mere vilde Festes de la Mercè, hvor alle sejl sættes til. Under Castellers de Barcelona bygges der slotte af mennesker. Der er parader gennem gaderne med gegants i capgrossos (store træstatuer med overdimensionerede hoveder), som folk hepper af, mens de forsøger ikke at spilde deres cava (spansk mousserende vin). Ud over de lokale festivaler, er der også flere helligdage. Nogle er religiøse som f.eks. Langfredag, 2. påskedag, Marias ubesmittede undfangelse (8. december) og juledag (25. december). Andre er sekulære som f.eks. Arbejdernes internationale kampdag (1. maj) og Columbus’ dag (12. oktober). Lige gyldigt hvilket tidspunkt på året, man besøger byen, må man aldrig glemme de vigtige daglige siestaer, hvor mange butikker og offentlige institutioner lukker fra frokosttid til sent hen på eftermiddagen. Det er på dette tidspunkt, at de lokale handler og spiser frokost. Traditionen er dog ved at ændre sig, da mange ikke har lyst til at komme så sent hjem mere. Der er altså lidt mere stille om eftermiddagen, men der er stadig mange butikker, der holder åbent. Klik på linket Vejret i Barcelona for at få yderligere informationer om klimaet. |