Miljøet i Lissabon

Lissabon har mange store grønne områder, bl.a. en 600 hektar storskov, Monsanto, som med regelmæssige mellemrum trues af opførsel af offentlige bygninger, men som indtil videre ikke er blevet berørt af den bymæssige udvikling. Når man betragter Lissabon fra luften, ligner det en naturelskers paradis med kilometerlange strækninger af grønne dale helt ud til Tejo-flodens munding. På grund af byens fugtige klima er der næsten ikke det, som ikke kan vokse i dette område. Det ser man tydelige beviser på i de større botaniske haver, hvor der vokser tropiske, eksotiske planter som f.eks. kæmpestore figentræer og primitive træbregner og palmer, hvor vilde papegøjer sætter sig til hvile i flokkevis.

Lissabon har en lang tradition for at værdsætte træerne, f.eks. den pragtfulde Principe Real cypres lusitanica, hvis spirer blev bragt dertil fra Mexico af jesuitterpræster for næsten 200 år siden. Lissabon har også nogle af de mest interessante fuglearter i Europa. Mange af disse kan ses på saltmarsken i Tejo-mundingens naturreservat. Hvis man er heldig, kan man se flokke med tusindvis af flamingoer, som flyver op af vandet, tæt ved Vasco de Gama broen, og næsten halvdelen af hele Europas klyder overvintrer i Lissabon om vinteren.

Landbrugsområderne omkring byen er fulde af dyreliv, bl.a. oddere, fiskeørne, kærhøge, purpurhejrer, sortvingede stylteløbere, rørdrummere, vildkatte, ildere og grævlinge. Dog er ønsket om mindre bureaukrati og ønsket om større investeringer til nye stadioner, motorveje, store dæmninger og indkøbscentre ved at true nogle af de miljøbeskyttede områder, som netop gør Lissabon til en grøn by. Selvom de fleste gerne vil af med bureaukratiet, bør man dog nøje overveje, hvilke konsekvenser det kan få for dyrelivet og naturlandskaberne.